🧬 Racen bestemmer ikke alt
Ja, visse racer har genetiske tendenser: vagt, jagt, beskyttelse, intensitet, følsomhed – og det spiller ind.
Men kønsaggression er ikke en fastlåst skæbne. Det er ofte et resultat af manglende socialisering, dårlige oplevelser – og vores egne forventninger.
💬 Som Roger Abrantes siger:
“Be critical of what pleases you and tolerant of what upsets you.”
Vær kritisk overfor det, der behager dig, og tolerant overfor det, der generer dig.
“Loosen up. Take it as it comes.”
Slap af. Tag tingene, som de kommer.
Med andre ord: Det ubehagelige – f.eks. når to hanhunde knurrer lidt – er ikke nødvendigvis et problem. Det er en mulighed for læring. Hvis vi tør stå i det.
🧪 Hvad siger forskningen og erfaringen?
Vi ser ofte følgende:
-
Hunde, der ikke har fået lov at lege, lærer aldrig det sociale sprog.
-
Hanhunde, der holdes væk fra tæver i løbetid, bliver mere stressede, ikke mindre.
-
Aggression opstår tit fordi vi isolerer, styrer og forhindrer – ikke fordi hundene “er sådan”.
🐶 Anders Hallgren, en pioner inden for hundepsykologi, har i årtier pointeret, at hundes adfærd ikke skyldes “dominans” eller “racer”, men relationer, opdragelse og erfaringer.
Han taler om tillid, samarbejde og ikke mindst – social intelligens, som noget der skal læres og vedligeholdes.
🚫 Den nemme løsning: adskillelse
Det er nemt at sige: “Vi lader bare ikke hundene være sammen.”
Men det er en løsning, der bider os bagi senere. For når hunde ikke lærer at omgås andre, bliver de utrygge, usikre – og potentielt mere aggressive.
Som Abrantes siger:
“The world is not out there for you to like or not like.”
Verden eksisterer ikke for at du skal kunne lide eller ikke lide den.
“Pleasant and upsetting go hand in hand.”
Behageligt og ubehageligt går hånd i hånd.
Det gælder også for hunde. De skal lære at tackle både det sjove og det svære – og det kræver tid, tålmodighed og vejledning fra os.
nogle hunde har en lavere tærskel for konflikt på grund af genetik, men at det ikke betyder, at de ikke kan lære det
🌱 Den gode løsning: træning, tålmodighed og tryghed
Det er muligt at have tæver og hanner sammen, at lade hunde lege, selvom de har samme køn – også i puberteten, også under løbetid.
Men det kræver:
✅ Gode første møder
✅ Løbende supervision og pauser
✅ Positiv forstærkning for ro og gode signaler
✅ En ejer/træner, der tør lære dem det, i stedet for bare at styre dem væk fra det
Når vi tør gøre det arbejde, lærer vi hunde at blive kompetente sociale væsener. Og dét er guld værd.
❤️ Når det går galt: Lær af det – og prøv igen
Jeg har selv lavet fejl. Jeg har stået med en hund, der havde svært ved at være med andre – og hvor det sociale var gået skævt.
Det er hårdt. Det gør ondt. Men det gør dig ikke til en dårlig ejer.
Kunsten er at turde se det i øjnene, lære af det – og så stille sig selv spørgsmålet: Kan det reddes?
Ofte er svaret ja. Og nogle gange er det ikke perfekt – men det bliver bedre. Og det er en sejr i sig selv.
✨ Afslutning: Det er ikke sort/hvidt – men det er muligt
Det handler ikke om at slippe al kontrol og bare håbe på det bedste. Det handler om at være nysgerrig, observerende og – som Abrantes og Hallgren begge ville sige – gå med det, der sker, og give hundene mulighed for at lære.
For når vi tør give dem erfaringer, og ikke kun regler, så vokser de. Og det gør vi også 💛